Mellemmer af styregruppen og bestyrelsen har været på studietur Avedøre for at høre om Energifællesskab Avedøre A.M.B.A. erfaringer.

Energifællesskab Avedøre A.M.B.A. er Danmarks første borgerenergifællesskab (stiftet den 18. august 2020) og har hjemsted i Hvidovre Kommune.

Stifterne er Hvidovre Kommune, Hvidovre Gymnasium, Avedøre Landsbylaug, Avedøre Fjernvarme a.m.b.a., Filmbyen og EBO Consult A/S. De havde i slutningen af 2024 delt den første MWh mellem 1 privat solcelleejer, 1 Gymnasie (kommunal) og 1 virksomhed (Zentropa).

Der er fundet en samarbejdsvillig el-handler og der arbejdes for at finde en løsning for beregnings- og faktureringsmodel for samarbejdet.

Erfaringen viser:

  • At de trods 3 års arbejde stadig arbejder på den korrekte model, da det er kompliceret at få alle dele og hensyn med.
  • At det er vigtigt at der er aktører der vil være med i opstarten, trods besværet med starten på udviklingsprojekter.

Der har siden været holdt kontakt med EBO-Consult, mhp. erfaringsdeling og et muligt samarbejde.

Læs mere om Energifællesskab Avedøre via EBO-Consult