Ansøgning til Energistyrelsen vedr. projektoplæg til muligheder for en fælles varmeløsning for Bregninge landsby

I samarbejde med Bregninge Lokalråd, Ærø Kommune og blandt andre Ærøskøbing fjernvarme, arbejder Ærø Borgerenergifællesskab på en ansøgning til Energistyrelsen om udarbejdelse af projektkatalog til etablering af kollektiv varmeløsning i Bregninge.

I forbindelse med varmeplanlægningen har Ærø kommune i oktober 2024 fået udarbejdet et udkast til varmeplan, hvor der bl.a. blev lavet en screening af et en områdeafgræsning af Bregninge der omfattede 140 bygninger. (Billedet øverst af fra denne rapport.) Konklusion heri er, at der ikke er mulighed for traditionel fjernvarme, men at det ikke kan udelukkes at løsninger med såkaldt termonet kan være muligt i større eller mindre grad.

Lokalrådet for Bregninge har igennem mange år vist interesse for at komme nærmere en kollektiv varmeløsning for deres landsby.

Ærø Borgerenergifællesskab der har til formål at fremme udviklingen og omfanget af lokal VE-produktion og lagring af VE, har valgt at støtte projektet og være projektadministrator for projektet.

Der vil i projektet blive stiftet et lokalt varmeselskab – Bregninge Nærvarme .

Kombinationen af en fælles varmeforsyning og et energifællesskab kan give store fordele ved både at kunne optimere udnyttelsen af egen produktion af el og sikre en samlet styring af forbrug og produktion, så der opnås en optimal balance mellem disse og en så lav belastning og betaling til det kollektive elnet som muligt.

Dertil vil projektet omfatte afklaring af mulighed for tilknytning af et solcelleanlæg og genbrug af batterier fra El-færgen Ellen. Batterier der ejes af Ærø kommune er gennem EU projektet Battery Life ved at blive klargjort til brug på land. Det vil derved øge fleksibiliteten i varmesystemet og øge egetforbruget af den lokale VE-elproduktion.

Det er også målet at afdække de organisatoriske og praktiske muligheder for et samarbejde mellem Ærø BEF og Bregninge Nærvarme i relation til fælles indkøb og produktion af strøm samt balancering mellem produktion og behov.  

Merkur Klimafond forventes at være med i projektet for at afklare muligheder for finansiering af termonettet.

Det vil der i projektet blive undersøgt, og eventuelt udviklet, en løsning for at Ærøskøbing Fjernvarme kan stå for servicering af et termonet i Bregninge. 


Film om hvad termonet er fra Metro Therm

Læs mere om termonet https://termonet.dk/