Tak til alle jer som har valgt at skifte elhandler til Ærø Borgerenergifællesskab
Vi har nu med succes delt strøm siden april og vi bliver flere og flere. Og velkommen til Ærø Turist- og Erhvervskontor og Motorfabrikken Marstal.

Indlæg i Motorfabrikkens Nyhedsbrev No. 2, 2026
…Ærø Borgerenergifællesskab har netop lanceret Ærøs eget elforsyningsselskab, der som det eneste kan tilbyde lokalproduceret strøm fra øens egne solcelleanlæg og vindmøller.
Det betyder at man nu kan blive andelshaver i et selskab, der har til formål at samle produktion og forbrug af vedvarende energi i et fællesskab, hvor strømmen så vidt muligt kommer fra lokale solceller og vindmøller. Samtidig skal overskud fra fællesskabet blive på Ærø og geninvesteres i nye grønne projekter.
Vi har naturligvis meldt os til – og det kan du, kære læser, med hus eller virksomhed på Ærø, også gøre!
Læs meget mere om projektet, og se hvordan du bliver en del af fælleskabet her.
Det kan sammenlignes lidt med at købe et grøntsagsabonnement på lokale råvarer, så man ved hvor grejerne kommer fra, og støtter et fællesskab.

